Promomateriale
Musiksanseriet - Babykoncert
Giv din baby sin allerførste koncertoplevelse ✨
Musiksanseriets babykoncert er skabt særligt til babyer under ét år og deres voksne. Her inviteres I ind i et nærværende og sanseligt musikalsk univers med plads til både ro, bevægelse og musikalsk magi. Og selvfølgelig også til mad, trøst og bleskift undervejs, hvis der er brug for det.
For de allermindste hænger musik, sansning og motorisk udfoldelse uløseligt sammen. Babyer oplever musikken med hele kroppen, og derfor smelter musik og sanselig leg naturligt sammen i koncerten. Du får masser af idéer til, hvordan du kan lege med din baby til Musiksanseriets sange – også når I kommer hjem i stuen. Lad jer fortrylle af Malene Kjærgårds varme stemme og Calle Brickmans stemningsfulde spil på det store flygel.
Gulvet er ryddet, så I kan finde jer godt til rette på jeres eget tæppe eller dyne. Her er plads til at synge, sanse, danse, svinge og snurre, gå på opdagelse i musikken med bl.a. tørklæder og rasleæg – eller bare nyde en rolig stund sammen i trygge, babyvenlige rammer.
Musiksanseriet modtog Danish Music Awards Jazz’ Børnejazzprisen i 2023, og Malene Kjærgård blev nomineret til Carl Prisen som Årets komponist – børnemusik i både 2023 og 2026 for Musiksanseriets sange. Musiksanseriet har udgivet fire albums og en jule-EP med over 12 millioner afspilninger og skabt et musikalsk univers, der har fundet vej ind i mange børns og voksnes liv – bl.a. gennem Instagram, hvor mere end 25.000 følger med.
Praktisk information
Koncertlængde: 45 min
Målgruppe: 2-12 mdr (aldersgrænsen bedes venligst respekteret)
Medbring:
- Indendørssko, da scenerummet er en skofri zone under vores babykoncerter.
- Et babytæppe eller en dyne, så du og din baby kan lege og være sammen på gulvet.